Book tid
21 91 22 95

Samos program

 

                                 Program 

 
 
Dag 1: søndag
Ankomst til den grønne ø Samos og indkvartering på jeres hotel.
Kl. 13.00: Velkomstmøde og frokost.
Kl. 17.30: Rundvisning i Kokkari, en ouzo på torvet, samt fælles spisning på Bassilikum
Fakta: Frokost og middag for egen regning.


 
Dag 2: mandag
Irion- Milli – Pagondas – Irion
Kl. 08.00: Funktionel træning og meditation (mødested Hotel Lefteris)
Kl. 09.00: Morgenmad
Kl. 10.00: Køretur til sydsiden af Samos. Vi vandrer til den lille by Milli, hvor vi undervejs plukker friske appelsiner til turen, og kommer til at se verdens ældste oliventræ, som siges at være 2000 år gammelt. I byen Pagondas spiser vi frokost på et hyggeligt gammelt torv, hvor man stadig med sjældenhed kan opleve en af de helt gamle græske kiosker. På vejen hjemad kommer vi forbi et kapel bygget af en blind mand, hvor området er meget fredfyldt. En kulturel vandretur med spændende historier.
Kl. 19.00: Køretur til den lille bjerglandsby Vourliotes, hvor vi nyder vores aftensmad på det stemningsfyldte torv. Vourliotes er en af de ældste byer på Samos, der blev bygget i slutningen af 16. og starten af 17. århundrede.
Fakta: Heldagstur på ca. 16 km til sydsiden (ca.5 timers vandring). Kost hele dagen for egen regning.
 
 
Dag 3: tirsdag
Potarmi - Mikro Seitani - Megalo Setarni – Drakei
Kl. 08.00: Funktionel træning og meditation (mødested Hotel Lefteris)
Kl. 09.00: Morgenmad
Kl. 10.00: Køretur til nordvest siden af Samos. Vi stopper i Potami og skal vandre en af de mest storslåede vandringer på Samos igennem små stier, smukke olivenlunde, samt opleve de mest fantastiske udsigter over havet. Vi kommer til to fantastiske smukke bugter. Den første lille bugt Mikro Satani og den store bugt Megalo Setarni. På denne tur er der rig mulighed for stop undervejs til at bade, slappe af og spise frokost, hvis man ikke ønsker at være med på den hårde 2 timers opadgående bjergvandring til byen Drakei hvor vi spiser frokost.
På køreturen hjem stopper vi i den lille bugt Avlakia, hvor vi nyder vores aftensmad. Avlakia er et skønt roligt sted ikke langt fra vores by Kokkari.
Fakta: Heldagstur på ca. 16 km kuperet terræn. Husk madpakke og badetøj, hvis man ønsker at stoppe på stranden Megalo Setarni. Kost hele dagen for egen regning.


Dag 4: onsdag
Vourliotes
Kl. 08.00: Funktionel træning og meditation (mødested Hotel Lefteris)
Kl. 09.00: Morgenmad og halv fridag
Kl. 17.00: 2 timers aftenvandring til bjerglandsbyen Vourliotes, hvor vi skal spise middag hos Christos. 
På vejen kommer vi forbi klosteret Moni Vronti. Vi kører med taxa tilbage til Kokkari .
Fakta: Ca.4 timers vandring på ca. 14 km. Kost hele dagen på egen regning.
 
Dag 5: torsdag
Kl. 08.00: Funktionel træning og meditation (mødested Hotel Lefteris)
Kl. 09.00: Morgenmad
Kl. 10.00: Taxa til Agios Konstantinos hvor opstigningen til byen Stavrinides starter. Fra Stavrinides går turen gennem små vandrestier i et frodigt område til byen Manolates. I Manolates spiser vi frokost hos Lukas hvor der er en unik smuk udsigt. Derfra går turen videre til en taverna nær byen Vourliotes, hvor vi holder drikkepause inden turen går ned til Kokkari.
Kl: 19.00: Middag i Kokkari
Fakta: Heldagstur på ca. 20 km. Kost hele dagen for egen regning.
 
Dag 6: fredag
Nattergaledalen- Klassikeren
Kl. 08.00: Funktionel træning og meditation (mødested Hotel Lefteris)
Kl. 09.00: Morgenmad
Kl. 10.00: Taxa til Agios Konstantinos. Herfra vandrer vi gennem Nattergaledalen, indtil vi skal videre op af bjergsiden til den skønne lille kunstneriske by Manolates. Her holder vi pause til at udforske kunstnerbyen. Derfra vandrer vi ned i dalen, og op til Panaca-kilden, fra Panaca går turen ned af bjerget til fiskelejet Avlakia hvor vi skal spise frokost. Et skønt lille sted helt ned til vandet. Vandringen fører os gennem grønne dale med utallige cypresser, vinterrasser og små vandløb.
Kl: 19.00: Middag i Kokkari på fiskerestauranten Meltami.
Fakta: Heldagstur ca. 20 km i kuperet terræn mest ad små æselstier. Kost hele dagen for egen regning.

Dag 7: lørdag
Kl. 08.00: Funktionel træning og meditation (mødested Hotel Lefteris)
Kl. 09.00: Morgenmad, fridag og hygge på egen hånd i Kokkari.
Kl. 19:00: Afslutning og fællesmiddag
Fakta: Kost hele dagen for egen regning.
 
Dag 8: søndag
Hjemrejse kl 9.30 fra hotellet.
 
 
Vandre guide/turleder: Hanne Nohr Sommer,                                                                                               
Stort kendskab til Øen Samos fra de sidste 33 år.
www.nohrsommer.dk
 
Funktionel træner & mindfulness coach: Betina Dinesen,
Holdinstruktør og Personlig træner.
www.betinadinesen.dk
 
Tilmelding til vores tur:
Tilmelding sker via e-mail: ”bd@betinadinesen.dk”.
Prisen pr. person er DKK 5500,- der overføres til reg: 2104 konto: 8981390157.
Prisen inkluderer hotelophold, fælles morgenmadsbuffet, morgentræning, meditation og de daglige planlagte vandreture. Prisen inkluderer også taxa i forbindelse med vores vandreture samt leje af bil + benzin i 2 dage. Din tilmelding er først gældende så snart du har overført beløbet og sendt en mail til ”bd@betinadinesen.dk”.

Hotel:
Hotel Lefteris.
Hotel La plage
 
Fly:
Du kan bestille din flybillet via ”http://www.tui.dk/flybilletter ”eller ”http://www.tui.se/” eller med hotel (kan være billigere end flybilletten) fra d. 12-19 maj 2019.
Eller enkelt billet over Athen til Samos gennem momondo og direkte hjem med TUI, billigste løsning.
Prisen med tui er pt. Kr. 2500 
 
Forudsætninger:
Du skal skal kunne vandre i et godt tempo hele dagen.


Medbring:
Gode vandresko/løbesko eller støvler (som er gået til!), varieret vandretøj. Det er typisk mellem 25-28 grader og fint vejr i Grækenland i maj. Men der kan godt være køligt/vind i bjergene om formiddagen og om aftenen. Regn kan forekomme om end det er sjældent, så medbring en tynd jakke, der klarer vind/regn. En lille rygsæk til vand, ekstra tøj, kamera, solcreme med høj faktor, solbriller og kasket. Vabelplaster, kørekort og evt. myggebalsam.

Kokkari:
Fiskerleje med den charmerende havn og smuk beliggenhed. Hyggeligt torv hvor man i aftentimerne kan nyde sin kaffe eller ouzo samt hyggeligt atmosfære.
Her er mange gode restauranter, et supermarked og forskellige butikker. Der findes hæveautomat, apotek og læge i byen. Det anbefales at have vekslet hjemmefra, da der lægges gebyr på, når man hæver i automaten.
 
Rejseforsikring:
Rejsen- (træning og vandreture) er på eget ansvar. Husk
I bedes selv sørge for, at forsikre jer…
 
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 21912295, eller via formularen herunder.
Navn:
*
E-mail:
*
Telefon:
*
Besked:
 
Hanne Nohr Sommer
Hesseløgade 1, st.th
2100 København
Telefon: +45 21912295
E-mail: hannesommer@yahoo.dk
CVR: 29661693
   
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Hanne Nohr Sommer | Hesseløgade 1, st.th | 2100 København | Tlf.: +45 21912295